- Hvis politiet finder Rose, bliver hun sendt tilbage til Nigeria, og der står mafiaen parat til at modtage hende. Er hun heldig, sender de hende retur til Europa, så hun kan arbejde som prostitueret i Holland, Tyskland eller Belgien. Er hun ikke så heldig, slår de hende ihjel, siger Christian om grunden til, at han lever i skjul med Rose. Foto: Claus Bie
Jens Høvsgaard, Fagbladet 3F Jens@bylant.dk
52-årige Christian havde ingen anelse om, at omstigningen fra linje 14 til linje 6A den aften i februar i år også skulle blive en omstigning til en helt anden tilværelse og et helt andet liv.
Han var ikke klar over, at de få skridt, han tog fra bussen og hen til den grædende kvinde på bænken ved stoppestedet, bragte ham fra en tilværelse som ganske almindelig gennemsnitsdansker med ganske almindelige gennemsnitsproblemer til en tilværelse, hvor han konstant skal kigge sig over skulderen af frygt for, at enten den nigerianske mafia eller det danske politi har fået færten af ham.
I dag husker 25-årige Rose ikke, hvor længe hun sad ved busstoppestedet, før hun mødte Christian.
- Han spurgte, hvad der var galt. Om jeg havde mistet noget, eller om der var nogen, der havde slået mig, men jeg bare græd og græd, så jeg kunne ikke svare ham, husker Rose.
I de tre måneder, hun havde været i Danmark, havde hun ikke mødt en eneste venlig mand. Alle de mænd, hun havde været i kontakt med, havde udnyttet hende og mishandlet hende. Hun var blevet banket, voldtaget og beordret til at trække i Istedgade i København.
Enkelte gange foregik forretningen mellem hende og mændene på et værelse på et af gadens hoteller, men som oftest var det i en af de små, snuskede kabiner i sexbiografen Nonstop Bio i Istedgade, hun betjente sine kunder.
Det var også her, at Rose fortalte de danske mænd om sin situation: At hun var slave, og at hun var tvunget til at sælge sin krop. Mændene havde lyttet til hende, og nogle havde udvist en midlertidig sympati.
- Når jeg fortalte dem det, sagde de, at de havde ondt af mig, men de ville alligevel have sex med mig, fortæller Rose.
Rose kunne ikke indvie Christian i, hvorfor hun græd. Hun kunne ikke fortælle ham, at hun netop var stukket af fra den alfons, der få dage tidligere havde købt hende.
Hun kunne ikke fortælle ham, at den bagmand, der havde fået transporteret hende til Danmark i december sidste år og siden havde tvunget hende til at trække på gaden, nu havde solgt hende videre til en herboende afrikansk forretningsmand.
Christian fortsatte med at tale venligt til den grædende kvinde, og til sidst fik han hende overtalt til at følge med ham hjem.
I første omgang tvivler Christian på det, Rose fortæller ham, men da hendes mobiltelefon begynder at gløde med bagmandens trusler om repressalier mod hendes familie, hvis ikke hun kommer tilbage, forstår Christian, at det her er blodig alvor.
Rose er 17, da hun i 1998 flygter fra sin familie i Nigeria, fordi hun skal omskæres, inden hun skal bortgiftes. I storbyen Benin City møder hun en kvinde, som kan skaffe hende et job som hushjælp i Italien.
Kort tid efter blev Rose sat på et fly til Italien. Men da hun ankom til Genova, var der ingen familie og ikke noget job som husassistent. Det eneste, der ventede hende, var en tilværelse som sexslave. Allerede den første aften i det nye land blev hun sendt på gaden.
- Kvinden, som jeg var blevet kørt hen til, kom med et par sko med høje hæle og sagde, at jeg skulle tage dem på. Men jeg havde aldrig haft sådan nogle sko på før. Jeg kunne slet ikke gå i sådan nogle sko, fortæller Rose grædende og ser ned på sine fødder.
I næsten fire år var Rose tvunget til et liv på høje hæle i Italien. Så stormede politiet det sted, hvor hendes bagmænd havde indkvarteret hende og andre afrikanske kvinder som sexslaver. Rose blev anholdt og sendt tilbage til Nigeria, men hun nåede aldrig igen at opleve sit hjemland som et frit menneske.
- Der kom nogen og hentede mig i lufthavnen. De tog mig til et sted, hvor de låste mig inde. Der kom de ofte og voldtog mig og bankede mig, fortæller Rose.
I halvandet år holdt bagmændene Rose fanget i Nigeria; så meddelte de hende pludselig, at hun skulle pakke og komme med ud i lufthavnen.
- Du skylder os så mange penge, at det er umuligt for dig at tjene dem her. Derfor skal du tilbage til Europa, og hvis du ikke gør, som vi siger, så går det ud over din familie her i Nigeria, truede bagmændene.
Rose kunne intet gøre, og kort tid efter landede hun i Københavns Lufthavn i Kastrup. I ankomsthallen blev hun modtaget af manden, der nu var hendes nye ejer. Han tog hendes pas og hendes papirer og sluttede sin velkomst af med den første af en lang række voldtægter.
I tre måneder tvang han hende til at trække i Istedgade, og i tre måneder tog han hver eneste krone, hun tjente. Så blev han træt af hende og solgte hende videre til den afrikanske forretningsmand. Da det sker, har Rose fået nok.
- Jeg kunne ikke mere; jeg var så træt i hele min krop. Jeg var så træt, at jeg ikke kunne vaske mig. Jeg følte, at jeg ikke kunne løfte mine arme, og jeg var så træt af at skulle sælge min krop. Jeg kunne ikke mere. Derfor stak jeg af, fortæller Rose i dag om sin flugt fra den afrikanske bagmand, der skjuler sin tilværelse som alfons med en officiel facade som direktør i et import-eksportfirma.
Et firma, han ifølge firmaets hjemmeside driver sammen med en dansk partner.
Christian og Rose er opdigtede navne. Personernes rigtige navne er redaktionen bekendt.
Lagt på: 22. September 2006 07:00
Sidst ændret: 22. September 2006 19:29
Fakta |
|
Står til to års fængsel
Christian står til to års fængsel, hvis politiet finder ud af, at Rose bor hos ham. |