Fagbladet 3F's journalist fik af en menneskehandler tilbud om at købe teenagepigen Carmen i Rumænien, der som 14-årig blev solgt som sexslave af sin far. På billedet kniber hun en tåre, da hun i taxa er på vej væk fra menneskehandleren med Fagbladet 3F's journalist Jens Høvsgaard, som indkvarterer hende på et sikkert krisecenter. Foto: Claus Bie.

MF’ere: Længere ophold til ofre for kvindehandel

Fire ud af fem af de folketingsmedlemmer, der har deltaget i Nyhedsbrevet 3F's rundspørge, vil give ofre for kvindehandel lov til at opholde sig tre måneder i Danmark.

15 dage..? 30 dage..? 90 dage..?

Hvor lang tid har en kvindelig prostitueret, der har været offer for kvindehandel på sin vej til lagnerne i et dansk bordel, behov for at sunde sig og få rådgivning i Danmark, inden hun sendes retur til sit hjemland?

Som optakt til dagens (torsdag 8. juni) høring på Christiansborg om prostitution har Nyhedsbrevet 3F stillet medlemmerne af Folketinget følgende spørgsmål:

Synes du, at den såkaldte refleksionsperiode, hvor udenlandske prostituerede kan få støtte og rådgivning i Danmark, skal udvides fra de nugældende 15 dage til en længere periode, for eksempel tre måneder sådan som EU anbefaler?

At dømme efter svarene er der ikke meget at være i tvivl om: 50 folketingsmedlemmer siger således Ja til de 90 dage, mens kun fire siger Nej. To medlemmer foreslår én måned, mens tre svarer Ved-ikke.

Behov eller ikke behov?

Om det skal være en halv, en hel eller tre måneder har ellers hidtil været lidt af et skillepunkt mellem regeringen og oppositionen i Folketinget.

Hvor regeringen har fastholdt den kortest mulige tid, det vil sige en halv eller en hel måned, så har oppositionen været lige så enig om tre måneder. De 90 dage er også den periode, som en ekspertgruppe under EU har anbefalet.

Hidtil har regeringen ellers i årevis ment, at en halv måned, det vil sige 15 dage, var alt rigeligt.

Et af argumenterne for, at en halv måned var tilstrækkelig, var, at selv om der hele tiden i særlige tilfælde har været mulighed for at forlænge perioden, så har det siden 2003 kun været aktuelt for ni kvinder ifølge integrationsminister Rikke Hvilshøj (V).

Behovet for en længere periode har simpelthen ikke været til stede, har regeringen forklaret.

For nylig ændrede regeringen så alligevel signaler: Når Danmark skulle underskrive Europarådets konvention om indsatsen mod kvindehandel, ja, så var den halve måned ikke længere tilstrækkelig. I stedet sluttede regeringen op bag den hele måned, som er det minimum, Europarådet hidtil har kunnet opnå enighed om.

Rikke Hvilshøj har derfor meddelt Folketinget, at regeringen efter sommerferien vil fremsætte forslag om en hel måned.

Borgerligt Ja

Oppositionen har modsat henvist til EU's ekspertgruppe og fastholdt, at 90 dage var minimum, når prostituerede efter måske voldsomme oplevelser blandt danske sexkunder skulle organisere en returrejse til hjemlandet i ro og orden og måske endda også nå at få tillid til dansk politi, så bagmænd og rufferkarle kunne pågribes.

Denne opfattelse får nu støtte fra politikere langt uden for oppositionens rækker, viser Nyhedsbrevet 3F's rundspørge.

Ja til de tre måneder, siger for eksempel Carina Christensen (K). Det samme siger Joan Erlandsen (V) og Ellen Trane Nørby (V), mens deres partifælle Troels Christensen nøjes med et lidt mere forsigtigt Måske.

Louise Frevert fra Dansk Folkeparti svarer, at så længe de udenlandske prostituerede lovligt opholder sig i Danmark, skal de kunne modtage rådgivning. Men som hun også skynder sig at tilføje, "det må ikke kunne misbruges som et middel til at få (varig) opholdstilladelse."

Hans Skibby, også DF, finder det "rimeligt, at de bliver i landet i forbindelse med sagsefterforskning overfor bagmænd mv.", hvorefter de "naturligvis hjemsendes".


Lagt på: 08. Juni 2006 06:30

Sidst ændret: 08. Juni 2006 13:48

Fakta

Fakta I dag gennemfører Folketingets Socialudvalg en daglang høring om prostitution. Som optakt har Nyhedsbrevet 3F henvendt sig til alle 179 folketingsmedlemmer med en rundspørge.

85 har svaret, hvoraf 23 af principielle grunde ikke deltager i rundspørger. De 62 folketingsmedlemmer, der har svaret på alle fem spørgsmål, fordeler sig således på partierne: 25 (S), 8 (R), 4 (K), 4 (V), 9 (SF), 6 (DF), 5 (EL) og 1 (Inuit Ataqatigit).