Vibe Halbirk
Det er billigt at gå til en luder. Prisen for et samleje med en gade-prostitueret på Vesterbro er 300 kroner. Har kvinden desperat brug for penge, kan hun af og til presses helt ned til 100 kroner. Eller prisen for en tur i biografen med popcorn.
Dorit Otzens spidse, sorte sko med hæl skridter energisk gennem gangene i Reden, de prostitueredes fristed i København. Der er ingen tid at spilde. Hun har arbejdet med narko-prostituerede i over 30 år. I den tid er lønningerne steget, ligesom prisen på gulerødder, vindjakker og huse. Men et samleje hos en luder koster det samme som i 1970'erne. Prisen følger stofferne. Dengang skulle en narkoman skaffe omkring 1.000 kroner om dagen. Det skal hun også i dag.
Har du nogensinde selv overvejet at prostituere dig for at tjene nogle hurtige penge?
- Nej. Aldrig nogensinde, svarer Dorit Otzen.
Hvorfor ikke?
- Fordi jeg ikke ville kunne holde ud at have en mand så tæt på mig, som jeg ikke selv havde valgt. En mand, som var ligeglad med, om jeg hed Lisbeth eller Dorit. Adr!
Selv om jeg i perioder har været fattig, har jeg gået med aviser eller noget. Det handler om mit selvværd. Hvorfor skulle en mand, der vifter med et par hundredkronesedler, have adgang til min krop? Du kan bare spørge kvinderne i 3F, hvorfor de vælger at stå op og arbejde hver morgen klokken syv - år efter år - når de kunne tjene meget mere ved at prostituere sig. Det er, fordi vi godt ved, at vi ikke kan tåle at blive behandlet som en ting.
Dorit Otzen har de seneste 15 år arbejdet som leder og forstander på Reden på Gasværksvej i København. Men hun er vokset op på landet på Møn. Moderen var traditionel landhusmor, men med stærke kvinde- og socialpolitiske synspunkter.
Du kommer fra Møn ...
- Der er ingen prostituerede på Møn. De nærmeste er på Lolland-Falster.
... hvordan kan det så være, at du har brugt hele dit arbejdsliv på de prostitueredes forhold?
- Menneskeskæbnerne er gået ind under huden på mig. Jeg kan ikke forstå, at vi har så marginaliseret en gruppe kvinder, som mænd kan behandle, som de vil. Jeg kan simpelthen ikke forstå det. De kvinder, der kommer på Reden, har haft nogle sølle børne- og ungdomsliv. De lever utrolig udsat, er tit ude for vold og voldtægt - og de færreste orker at anmelde det. Det er en social indignation, der driver mig, og den har jeg fået med hjemmefra af min mor.
Er der en historie, der særlig har gjort indtryk på dig?
- Der er mange. Men en gang imellem får jeg en øjenåbner. I 1970'erne forholdt vi os ikke rigtigt til prostitutionen - den var nærmest bare en bivirkning af stofmisbruget. Pornoen var lige frigivet, og danskerne var stolte af deres frisind. Men engang i 1970'erne spurgte jeg en helt ung kvinde, som allerede havde været på gaden i seks år, hvad prostitutionen havde betydet for hende. Og tænk, jeg var det første menneske, der nogensinde havde spurgt.
- Hun fortalte om, hvordan hendes stedfar havde misbrugt hende som barn. Om hvordan hun ikke kunne tale med nogen om hverken overgrebene eller prostitutionen. Om hvordan hun ikke kunne klare at se tilbage på alle kunderne. Om volden, det manglende selvværd, leden. Og pludselig så jeg, hvilken pris kvinderne betalte. Så hvordan luderne blev behandlet - også af de mandlige stofmisbrugere - de gik på omgang. Luderens lyst, angst og egne idéer er for længst trådt under fode, så hende kan man behandle, som man vil. Det gøs i mig, da jeg pludselig så det, jeg egentlig havde vidst længe.
Hvorfor taler vi ikke mere om prostitution?
- De fleste danskere synes, at prostitution skal være tilladt, men mener samtidig, at det er skadeligt at prostituere sig. Men hvorfor kobler vi ikke de to ting? Hvorfor synes vi, at nogle kvinder skal arbejde i et fag, der er så skadeligt for dem?
- De fleste mennesker kan leve hele deres liv uden at se en prostitueret kvinde. Og usynligheden gør sit til, at vi ikke snakker om det. Selv de prostituerede fortæller kun om kunderne, hvis de har været voldelige, eller hvis de kender dem fra Se og Hør, eller hvis de har oplevet noget absurd. For nylig fik en kvinde 15 fjerboaer af en kunde, der var omrejsende i spøg og skæmt, men som ikke kunne betale.
Vil du fortælle om, hvilke kendte mænd der går til prostituerede, eller synes du, at du har tavshedspligt?
- Nogle fortæller selv, at han er borgmester i en landkommune eller dommer i landsretten. Man kan undre sig over, at de har behov for at meddele den prostituerede det. Men jeg ville aldrig fortælle, hvad jeg ved om kendte politikere eller sportsmænd. Det er heller ikke interessant. Det interessante er bredden i kunderne, at det er mænd i alle aldre og i alle slags biler. Så er jeg sådan set ligeglad med, om han er bistandsklient eller minister.
Dorit Otzens stemme er mild og ung. Hun lyder nærmere som en 25-årig end som en kvinde på 60, der har set mere end de fleste og fået slebet sine meninger tilsvarende skarpe.
Hvad er det største problem for de prostituerede lige nu?
- Handelen med kvinder til Danmark. Jeg vil tro, at omkring 80 procent af de prostituerede er udlændinge. I dag ser vi alfonser og menneskehandlere med en hidtil uset kynisme. Alfonserne kalder kvinderne for kvæg og taler om deres yde-evne. Vi har fået indført seksuelt slaveri i Danmark, fordi vi har lukket øjnene for det.
- Mange udenlandske kvinder tjener ikke en krone, men skal gå i seng med mange mænd om dagen for at betale deres bagmænd. Og pengene kommer fra de danske mænd og de danske husholdningskasser. De penge er med til at gøre menneskehandlere rige i Nigeria og Østeuropa. Vi har regnet ud, at Redens kvinder tjener 150 millioner kroner om året ved prostitution. Alle de penge ryger direkte ud i narkohandelen på Vesterbro.
Hvad skal de danske mænd gøre?
- Den del af de danske mænd, der går til prostituerede, skal tænke sig rigtig godt om. Med loven har vi givet dem frit lejde. Inden for prostitution har vi frataget mændene ansvaret for, om kvinden er svagt begavet, sindslidende, handlet fra et andet land eller stofmisbruger. Men mænd skal lytte lidt indad - og spørge sig selv, om de egentlig har ret til det her, siger Dorit Otzen.
Hvad skal samfundet så gøre?
- Jeg står til øretæver, når jeg stiller spørgsmål ved mænds ret. Men jeg mener ubetinget, at det skulle være ulovligt at gå til en prostitueret. Mange mænd ville holde op, hvis det var forbudt. Ligesom spirituskørsel og revselsesret. Selv om der stadig er nogle, der slår deres børn, har samfundet ændret holdning. På samme måde kan du med lovgivning og kampagner ændre holdningen til prostitution. Mange unge mænd synes allerede, at det ikke er i orden. De er vokset op med kvindelige kammerater og respekterer kvinder.
Hvad har respekt med prostitution at gøre?
- Prostitution handler om ligestilling. Den mand, der har samleje med en af mine kvinder og samtidig kalder hende en beskidt luder, går ikke tilbage på sin arbejdsplads og respekterer dig og mig. Eller sin kone for den sags skyld, vurderer Dorit Otzen.
Hun har alderen til at gå på efterløn. Men hun arbejder stadig op mod 80 timer om ugen.
Har du planer om snart at gå på pension?
- Nej, jeg bliver her på Reden nogle år endnu. Jeg vil gerne nå at kriminalisere købet af seksuelle ydelser. Og få sat fokus på kvindehandel. Det kunne være dejligt, hvis mine børnebørn voksede op i et land, der klart signalerede, at kvinder ikke er en handelsvare. Nu lever jeg i et land, hvor små piger bliver kaldt ludere som skældsord af jævnaldrende og på musik-udgivelser. Et eller andet er kørt helt af sporet.
Dorit Otzen er 60 år og bor alene i en lejlighed på Christianshavn. Hun har en datter og fire børnebørn. Hun er uddannet socialrådgiver og begyndte at arbejde med stofmisbrugere i 1972. Siden 1990 har hun været leder af Reden, og i 1997 blev hun forstander.
Hun er præsident for International Abolitionist Federation - som arbejder mod legalisering af prostitution. Derudover er hun medlem af en række bestyrelser og netværk, der har fokus på vold og kvindehandel. Dorit Otzen har modtaget adskillige priser, senest Socialpolitisk Forenings 100-års pris og Dansk Kvindesamfunds Årspris.
Boks:
Siden 1999 har det været lovligt at prostituere sig i Danmark. Kunder hos prostituerede under 18 år kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel. Det er ikke lovligt at tjene penge på bordelvirksomhed eller alfonseri.
Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte har opgjort antallet af prostituerede i Danmark til 3.700. Men centeret regner med, at der er mange flere, der ikke annoncerer.
I alt har 14 procent af de danske mænd erfaringer med prostituerede. Mænd i parforhold køber oftere sex end enlige. Et fåtal af sexkunderne går til prostituerede, fordi det er deres eneste mulighed for at få sex. Det viste sociolog Claus Lautrups netop offentliggjorte undersøgelse af sexkunder.
Alfonserne kalder kvinderne for kvæg og taler om deres yde-evne. Vi har fået indført seksuelt slaveri i Danmark, fordi vi har lukket øjnene for det.
Den mand, der har samleje med en af mine kvinder og samtidig kalder hende en beskidt luder, går ikke tilbage på sin arbejdsplads og respekterer dig og mig.
Lagt på: 04. Maj 2005 00:06
Sidst ændret: 01. September 2005 11:20