Karsten V. Dalby har ifølge Berlingske Tidende gennem tiden fået bøder i Danmark for 2.000 ulovlige forhold, herunder brud på dyrlæge- og veterinærlovgivningen og brud på medicinreglerne. Foto fra danvet.com
Af Morten Hansen og Tom Heinemann, Fagbladet 3F
Karsten V. Dalby, Rådgivningsdyrlæge, blev landskendt i 2001 som Motorvejsdyrlægen, fordi han - i strid med loven - udskrev medicin uden at besøge besætningerne.
Dalby var blandt andet dyrlæge for Lynggård i Præstø, hvor den konservative miljøudvalgsformand, baron Christian Wedell-Neergaard sad i bestyrelsen indtil skandalen om de 35 kilo tetracyklin, (antibiotika, red.) blev offentlig kendt.
Karsten V. Dalby valgte efterfølgende at deponere sin autorisation til at udskrive medicin og i stedet fortsætte som rådgivende dyrlæge. Det skete 1. maj 2002. Ifølge Fødevarestyrelsen er autorisationen stadig deponeret.
Landbrugsavisen skrev dengang.
"Der er dog næppe tvivl om, at mange vil holde fast ved ham. Det er ikke svært at finde svineproducenter, der vil bevidne, at Dalby er en sand troldmand til at få en besætning rettet op, når den er kørt helt ned af sygdom og opgivet af andre dyrlæger." (Landbrugsavisen maj 2002).
Karsten V. Dalby har ifølge Berlingske Tidende gennem tiden fået bøder i Danmark for 2.000 ulovlige forhold, herunder brud på dyrlæge- og veterinærlovgivningen og brud på medicinreglerne.
I 1983 fik Karsten V. Dalby frakendt retten til at udskrive receptpligtig medicin til landmændene i halvandet år.
I dag sidder han som rådgivende dyrlæge, noget der tilsyneladende er gode penge i:
- Jeg har ikke noget at bruge min medicinudskrivningsret til.
Jeg var inde og kigge på din hjemmeside. Der står at du er rådgivende dyrlæg
- Ja, det kan man sagtens være.
Også i udlandet ?
- Jo, jeg er overalt i verden.
Overalt i verden?
- Ja, jeg kører over det meste af verden. Ja, ikke i Asien, men...
Men også i Europa?
- Jo, jo, der er nok at lave.
Jeg hørte, at du også hjælper Poldanor?
- Glem det..., siger Karsten V. Dalby og smækker røret på.
Poldanors polske direktør, Grzegorz Brodziak bekræfter dog overfor Nyhedsbrevet 3F, at Dalby arbejder som rådgiver for Nordeuropas største svinefarm, det dansk ejede Poldanor:
"Vi bruger dyrlæge Karsten Dalby som rådgiver, når vi har behov for det - det har vi gjort siden 1994.", skriver Grzegorz Brodziak i en e-mail til Nyhedsbrevet 3F. Poldanor oplyser også, at når det handler om egentlig udskrivning af medicin, bruger man polske dyrlæger.
K.V. Dalby Rådgivning ApS hedder også Biobac Aps. Selskabet er ejet af Elisabeth V. Dalby og
Helene V. Dalby.
Biobac ApS' datterselskab hedder Hyopharm I/S, et medicin engrosfirma.
MVS Aps: Et selskab stiftet af Biobac ApS med samme adresse som Biobac ApS.
MVS' formål er at eje aktier i et lettisk selskab, der ejer landbrug i Letland.
Karsten V. Dalby sidder i bestyrelsen for FIILSØ SVINEAVL A/S, der blandt andet er ejet af Peter Skak Olufsen, der er direkte beslægtet med B&O stifter Svend Andreas Grøn Olufsen.
Lagt på: 19. April 2005 00:15
Sidst ændret: 18. April 2005 16:25
Fakta |
|
Sagen kort
1994: |